Glædelig jul: Jeg ønsker mig en national handlingsplan for psykiatrien!

Her går det godt send flere penge!

Så banalt kan det faktisk opsummeres, hvis man skal beskrive situationen for BEDRE PSYKIATRI og for psykiatrien i Danmark i én sætning.

I 2011 fortsatte BEDRE PSYKIATRI sin positive fremgang på alle områder. Medlemstallet er nu mere end 8.000, og vi er den største medlemsforening inden for psykiatrien. Vi er også den bredest dækkende forening med mere end 52 lokalafdelinger og over 300 frivillige, der året rundt er med til at gøre en forskel for pårørende og sætte pårørendes vilkår på dagsordenen.

På facebook får vi flere og flere venner – jeg tror på, at vi når 10.000 før nytår – og debatten går livligt, hvad end vi diskuterer skizofreni og recovery eller reformer af førtidspensionen. Jeg vil sige tak for en god og spændende debat.

Det går altså godt for vores forening. Jeg ville ønske, jeg kunne være lige så begejstret for udviklingen i psykiatrien.

Den nye regering har indskrevet psykiatrien i sit regeringsgrundlag, bl.a. med et ønske om at ligestille psykiatrien med somatikken. Det er historisk. Det er derimod helt, som det plejer, når det handler om penge – p.t. har regeringen ikke formået at prioritere flere penge til området, som har et efterslæb på 2 mia. kr. om året sammenlignet med resten af sundhedsvæsenet.

Mit håb og mit store ønske for psykiatrien i det nye år er først og fremmest, at regeringen afsætter ressourcer til at udarbejde en national handlingsplan. Gaver er som bekendt bedst, når de kommer fra hjertet. Og hvis man så oveni købet har lavet dem selv, så bliver det næsten ikke bedre.

Jeg håber, at vi fra BEDRE PSYKIATRI kan være med til at give psykiatrien den største gave. En national handlingsplan, som vil sikre ligestilling af psykiatrien og somatikken. Den vil vi være med til at udarbejde, når vi skal sidde med i det udvalg, som regeringen har lovet at nedsætte.

Skizofreni er ikke en livstidsdom

Skizofreni er den dag i dag omgærdet med mange fordomme, både blandt den almene befolkning og i behandlersystemet. En af de meget udbredte fordomme lyder, at skizofreni er en kronisk sygdom.
En gang syg altid syg.

Den tankegang kommer til udtryk, når Sundhedsstyrelsen udsender nye tal for kronisk sygdom, hvor skizofreni bliver defineret som kronisk. Den bliver bekræftet, når KL bruger samme tal og definition i deres opgørelse over kronikerindsatser i de forskellige kommuner. Og den ligger implicit mange steder i behandlingssystemet.

Kronikertankegangen er i høj grad med til at tage håbet fra folk og fastholde dem i en rolle som syge. Men det er så vigtigt, at vi gør op med den fordom om skizofreni. For skizofreni er ikke en livstidsdom.

En stor del af de mennesker, som får skizofreni, kan blive helt raske. Og resten vil kunne blive i stand til at leve et stort set ”normalt” liv. Måske vil der være perioder, hvor sygdommen bryder ud igen. Dér handler det selvfølgelig om at lære at leve så godt som muligt med sin sygdom.

I sidste måned var jeg til møde i følgegruppen bag Landsindsatsen om skizofreni. Vi er ved at udarbejde en liste over indsatsområder, der skal forbedre vilkårene for mennesker med skizofreni.
Et af de øverste punkter blev at sætte fokus på, at det er muligt at komme sig fra skizofreni. Det er ikke en livstidsdom. Derfor er det samfundets opgave at støtte recoveryprocessen for hver enkelt, som har fået skizofreni. Der skal laves en sammenhængende national rehabiliteringsindsats, så endnu flere kan blive raske eller få et liv, hvor sygdommen fylder et minimum.

Et andet punkt var faktisk netop at lave et opgør med fordomme i befolkningen og hos professionelle. Lad os starte med at gøre om med kroniker-fordommen. Så mennesker, som får skizofreni, kan bevare håbet om at få et godt liv uden sygdom.

Tak for en god debat på facebook under imagekonferencen

Jeg vil sige tak for en rigtig god debat på facebook under gårsdagens imagekonferencen.
Vi prøvede som noget nyt at rapportere live fra årets imagekonference, og jeg må sige, at jeg synes, det var en stor succes.
På imagekonferencen og her på facebook fik vi debateret psykisk sygdom fra et utal af vinkler:

• Danskernes syn på psykiatrien
• Årsagerne til psykiatriens dårlige rygte
• Psykisk sygdom som helbredeligt eller kronisk
• Recovery-tankegangen
• Stigmatisering og pressens omtale af psykisk syge
• Ventelister for børn og unge

For bare at nævne nogle enkelte. Det er fantastisk at se, hvilket engagement der er blandt vores venner her på facebook, og hvordan spændende diskussioner blomstrer op. Vi er måske ikke altid enige om det hele, men det er jo netop det, der gør debatterne så spændende. At vi kan blive klogere på hinanden og vores egne holdninger.

Slut med lappeløsninger – indfør national handlingsplan

Igennem de sidste 10 år har psykiatrien i katastrofal grad manglet en overordnet planlægning. Det har givet en psykiatri præget af manglende sammenhæng i behandlingstilbuddene, dramatiske fald i antal sengepladser, for tidlig udskrivning, stigende antal svingdørspatienter, mangel på psykiatere, måned lange ventelister for børn og unge, flere især helt unge psykisk syge på førtidspension, tidlig død blandt psykisk syge og manglende anerkendelse og inddragelse af pårørende.

I samme periode er flere gode projekter startet op, har vist gode resultater og er lukket ned igen.
BEDRE PSYKIATRI har taget del i en række vellykkede projekter, som er startet op som forsøg, men er lukket ned igen, fordi de netop var forsøgsprojekter.

Det nationale gennembrudsprojekt om tvang i psykiatrien, som kørte 1 år fra 2004-2005 viste, at man med få initiativer som større åbenhed og mere dialog kan mindske og forbedre brugen af tvang betydeligt. 27 psykiatriske afsnit deltog i projektet, de afdelinger, som havde de bedste resultater, formåede at mindske brugen af tvang med 50 %.

I samme periode er brugen af tvang i psykiatrien generelt steget og er fortsat stigende.

Projekt Pårørende i Psykiatrien, som Danske Regioner satte i gang i 2008, havde til formål at forbedre de pårørendes tilfredshed med psykiatrien. Projektet kørte i 15 måneder i 18 teams og skabte markante forbedringer i de pårørendes tilfredshed. På sengeafsnittene steg de pårørendes tilfredshed med 64 procent.

Nu er projektet afsluttet og de gode erfaringer, er ikke videreført til resten af psykiatrien.
De to eksempler er et godt billede på, hvordan psykiatrien har kørt i en årrække. Lappeløsninger, løbende brandslukning og manglende sammenhæng og overordnet planlægning har præget et af Danmarks største sygdomsområder.

Imens er ventelisterne for børn og unge eksploderet, flere og flere psykisk syge har fået skåret i deres kontanthjælp eller er endt på førtidspension, og de pårørende er blevet stadigt mere utilfredse.

Psykiatrien har brug for en national handlingsplan i stil med kræftplanen. Den skal skabe det overordnede og vedvarende løft, som både psykisk syge, pårørende og fagfolk så længe har efterspurgt. Det er på tide at finde ud af, hvilke tiltag der virker og brede dem ud til hele psykiatrien. Tiden har længe været løbet fra flere lappeløsninger.

Ligestilling kræver økonomisk ligestilling – også når vi taler om psykiatrien

Første punkt på BEDRE PSYKIATRIs opskrift på en ligestilling af behandlingen af psykiske og fysiske sygdomme hedder 2 milliarder på finansloven.
Efter et årti hvor politikerne konsekvent har underprioriteret psykiatrien i forhold til behandlingen af fysiske sygdomme, er der skabt et økonomisk efterslæb på op mod to milliarder kroner.

Derfor er vi i en situation, hvor du er garanteret øjeblikkelig behandling og genoptræning, hvis din ryg bliver smadret i en trafikulykke. Hvis du efter ulykken bliver angst for at gå ud på gaden og ender med at isolere dig derhjemme, kan du blive parkeret på en venteliste i månedsvis.

I årevis har det været sådan, at hver gang behandlingen af fysiske sygdomme har fået 1 krone ekstra fra politikerne, er der kun gået 25 øre til psykiatrien.
Og som sagt kan der ikke skabes en ligestilling af behandlingen, uden at der er økonomisk ligestilling.

Derfor er det også ekstra spændende, hvad politikerne når frem til gennem dette års finanslovsforhandlinger. Det er svært at gennemskue, hvor mange penge man vil tilføre psykiatrien, om der er tale om nye penge, eller som lægeforeningen mener ”gammel vin på nye flasker”.

BEDRE PSYKIATRI arbejder på at påvirke politikerne, så de sørger for at sikre så mange penge som muligt til psykiatrien – også i disse krisetider. Og en ting er helt sikker, pengene vil være godt givet ud og komme tifold tilbage, hvis behandlingen, opfølgningen og inddragelsen af de pårørende får et markant løft.

BEDRE PSYKIATRI sætter fokus på ligestilling af psykiatrien

Endnu en gang ser psykiatrien ud til at sidde tilbage som den store taber i en finanslov. Regeringen havde lovet en ligestilling af behandlingen psykiske og fysiske sygdomme, men i oplægget til finansloven er der kun afsat få midler, og de kommer som sædvanligt fra satspuljen.

En ting er helt sikker: Der kan ikke være tale om en ligestilling af behandlingen uden en økonomisk ligestilling. Og en økonomisk ligestilling kræver, at psykiatrien frem over bliver finansieret fuldstændigt via finansloven.

Jeg havde faktisk troet, at regeringen ville gøre noget seriøst for at løfte psykiatrien. Sundhedsministeren har gang på gang været ude og love et opgør med ventelisterne for børn og unge. Nu kan vi konstatere, at børn og unge slet ikke er nævnt i finansloven. Pengene skal fortsat komme fra satspuljen, og der er afsat langt mindre end de 2 milliarder, der er brug for, hvis psykiatrien skal op på niveau med somatikken.

BEDRE PSYKIATRI har opstillet fem bud på, hvad der skal til for at skabe en ligestilling mellem psykiatrien og somatikken. Første punkt er To mia. på finansloven nu – ikke en gang i fremtiden. Det mener vi stadig, også selv om regeringen tilsyneladende ikke er enig.

I den kommende periode vil vi sætte fokus på vores fem punkter både her på facebook og på vores hjemmeside. Jeg håber, at I vil være med til at debattere de fem punkter på facebook og gerne komme med flere bud på, hvad der skal til for at ligestille psykiatrien og somatikken.

Afskaffelse af førtidspension: Indfør økonomisk støtteordning til unge psykisk syge

Unge under 35 år skal som udgangspunkt ikke kunne få førtidspension. Så kontant var udmeldingen fra beskæftigelsesminister, Mette Frederiksen, i Politiken i går. I udgangspunktet er jeg faktisk enig med beskæftigelsesministeren. Men det kræver, at førtidspensionen erstattes af en anden type støtte, hvor psykiatrien inddrages, og hvor der er fokus på udvikling og helbredelse.

Tal fra Ankestyrelsen viser, at næsten 80 procent af de 15-29 årige, der fik førtidspension i 2010, fik det pga. af psykisk sygdom. Men førtidspension har aldrig været tiltænkt psykisk syge.
Vi ved i dag, at rigtig mange med psykiske sygdomme faktisk kan blive helbredt helt eller delvist også fra de helt tunge lidelser som skizofreni. Derfor er det ærgerligt, at man som samfund parkerer disse unge mennesker på førtidspension.

I går eftermiddag interviewede P3 en kvinde på 29 år, som er førtidspensioneret pga. psykisk sygdom. En ung velformuleret kvinde, som egentlig rigtig gerne vil arbejde. Ingen kan se på hende, at hun er syg, og når hun starter i et arbejde, er hun altid den søde, smilende og overskudsagtige kollega. Men efter et par måneder får hun en dyb depression og må bruge et halvt år i sengen. Det er sket for hende flere gange, inden hun fik sin førtidspension.

Det er klart, at et ungt menneske som hende ikke bare skal sparkes i gang med en uddannelse. Hun har behov for en økonomisk støtteordning, som hun kan leve for. Og samtidig mulighed for at arbejde under vilkår, der tager hensyn til hendes særlige situation.

Jeg mener, at man bør indføre en støtteordning målrettet mennesker med psykisk sygdom. Støtten skal give ro til, at psykisk syge kan få den behandling, de har brug for og med tiden vende helt eller delvist tilbage til arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at ordningen er meget fleksibel, så det er muligt i perioder at stå helt uden for arbejdsmarkedet, hvis situationen kræver det.

Sørgeligt med den store overdødelighed blandt psykisk syge

Forskning fra Oxford Universitet viser, at mennesker med skizofreni og bipolar lidelse dør stadigt tidligere end resten af befolkningen. Ifølge forskerne er dødeligheden blandt de to grupper psykisk syge dobbelt så høj som i resten af befolkningen. Det er altså ikke lykkedes at knække den sørgelige kurve. Tværtimod er forskellen faktisk stigende.

I april viste en nordisk undersøgelse, at psykisk syge i gennemsnit dør 20 år tidligere end deres raske landsmænd. Dengang sagde forskerne, at årsagen er ulighed i sundhedsvæsnet. En psykisk syg, som uheldigvis også får en fysisk lidelse, bliver simpelthen ikke behandlet lige så godt, som en ikke-psykisk syg, der får samme lidelse.

Nu må politikere og sundhedsvæsnet for alvor tage et større ansvar. Der havde lydt et ramaskrig, hvis der var tale om en hvilken som helst anden befolkningsgruppe med så stor og stigende overdødelighed. Men fordi det er psykisk syge, er det åbenbart noget nemmere at leve med.

Det er på tide med en opstramning på samarbejdet mellem psykiatrien, det øvrige sundhedsvæsen og den sociale indsats. Sådan at vi kan forebygge usund livsstil med for mange cigaretter og for meget alkohol. Og sikre at både de fysiske og de psykiske problemer bliver behandlet lige hos alle.
Vi bliver nødt til som samfund at sørge for lighed i sundhedsvæsnet også for de psykisk syge.

Psykisk syg og kastebold i systemet. Nu må det høre op!

Din datter er blevet diagnosticeret med skizofreni. I forvejen skal du slås med altoverskyggende bekymringer, som altid følger med, når ens barn får en alvorlig sygdom. Du skal forlige dig med sorgen over, at din hjælp ikke er nok til at gøre hende rask. Og som om det ikke skulle være nok, er du også tvunget til at være vidne til, at din datter bliver kastebold mellem to systemer, som tilsyneladende ikke kan tale sammen.
De store danske dagblade bringer i dag artiklen: ”Pårørende: Ansvaret for psykisk syge bør strammes op.”
Artiklen handler om en undersøgelse fra BEDRE PSYKIATRI, som viser, at to tredjedele af de pårørende oplever, at kommunerne og regionerne er uenige om, hvem der har ansvaret for den psykisk syge.

Der er helt klart en gigantisk kommunikationsbrist mellem kommunerne og regionerne, som i dén grad går ud over den syge og de pårørende. Den opfølgende hjælp drukner i planer, som tilsyneladende ikke læses af de forskellige instanser, og som ikke opdateres, når der sker udvikling i sygdomshistorien.
Hvis kastebold-systemet en gang for alle skal være historie, er det nødvendigt med en national handlingsplan for psykiatrien. Kun sådan kan vi få klare retningslinjer for, hvem der har ansvar for hvad. Det kan ikke være rigtigt, at det er de pårørende, der skal agere talerør mellem regionerne og kommunerne.
Det skal ikke være de pårørendes opgave at sikre stringens og opfølgning i behandlingen.

'En af Os' kampagnen – lad os gribe muligheden og begynde at være åbne om psykisk sygdom

Væk med tavshed, tvivl og tabu! Det er slogannet for den store kampagne, Sundhedsstyrelsen lanceret i denne måned i samarbejde med blandt andre BEDRE PSYKIATRI.

Kampagnen skal køre frem til år 2015 og målet er, at psykisk sygdom skal aftabuiseres. Det skal være slut med diskrimination og udelukkelse af mennesker, som har eller har haft en psykisk sygdom.
Der er nok at gå i gang med, hvis vi på fire år både skal øge danskernes viden om psykisk sygdom, mindske afstanden og fjerne stigmatiseringen.

Jeg mener, at vi som pårørende i høj grad skal støtte op om kampagnen. Tænk på hvor fantastisk, det ville være, hvis det i år 2015 ikke er sværere at tale om, at ens søn har en depression, end hvis han har fået diskosprolaps.

Forskning viser, at det er i mødet mellem mennesker, at den største aftabuisering og afstigmatisering sker. Så selv om en kampagne som ’En af Os’, selvfølgelig kan være en anledning til at begynde at være mere åben. Så er det op til os – alle danskere – at gå ud og møde hinanden. Se hinanden i øjnene og opdage, at vi alligevel ikke er så forskellige.

Regeringen kan ikke tillade sig at sylte psykiatrien

Der var måske nogen, der i dén grad fik morgenkaffen galt i halsen i morges, da TV2 News tonede frem med overskriften: ”S og SF bryder sundhedsløfter.” Jeg vil da godt indrømme, at mit hjerte sprang et slag over. ”Åh nej.”

Nu har vi holdt vejret og krydset fingre siden valgkampen, for at psykiatrien fortsat ville stå højt på politikernes prioriteringsliste, også når valgkampen var slut og hverdagen i gang.
Det viste sig da også, at det var nogle andre sundhedsløfter, der fik kniven i morges. Måske er jeg naiv, men jeg tror faktisk stadig på, at den nye regering er nødt til at gøre, som den har lovet på psykiatriområdet.

Vores nye sundhedsminister har ved flere lejligheder efter valget sagt, at psykiatrien er det første område, hun for alvor vil sætte ind over for. Ventelisterne for børn med psykisk sygdom, ser hun som sin vigtigste udfordring. Både i regeringsgrundlaget og i statsministerens åbningstale til Folketinget, havde psykiatrien sit eget afsnit. Befolkningen vil simpelthen ikke tilgive det, hvis sundhedsministeren pludselig trækker det tilbage, når det har været så meget i fokus.

BEDRE PSYKIATRI holder skarpt øje med, hvad der sker med psykiatrien på den politiske scene. Og vi vil gøre alt, hvad der overhovedet er muligt, for at politikerne prioriterer de psykisk syge og deres pårørende. Der er bred opbakning til det i Folketinget, og Danmark kan simpelthen ikke være det bekendt, hvis psykiatrien bliver syltet i endnu en valgperiode.

Du kan være med til at sikre vores arbejde for en bedre psykiatri i Danmark. Giv dit bidrag på www.stoetbedrepsykiatri.dk

Lad os gøre hver dag til Sindets Dag

FN har udpeget dagen i dag til at være international mental sundhedsdag. Eller sagt på mere mundret dansk, Sindets Dag. Over alt i landets 98 kommuner mødes fagfolk, politikere og organisationer fra psykiatrien til foredrag og workshops. BEDRE PSYKIATRI er selvfølgelig med så mange steder som muligt.

Det er også i dag, at En Af Os kampagnen sparkes i gang. Den store kampagne for aftabuisering af psykiatrien skal køre i fem år. I løbet af de fem år, må vores mål være, at vi for alvor får gjort op med tabuerne omkring psykisk sygdom. Hvorfor skal det være sværere at tale om, at ens søn lider af skizofreni, end hvis han har fået en blodprop?

Lad os dog forsøge at bryde tavsheden, så vi som pårørende kan få lov at tale om, hvor svært vi ind imellem har det.

Sindets Dag giver efter min mening rigtig god mulighed for at få sat fokus på psykiatrien, de psykisk syge og deres pårørende. Som pårørende, synes jeg, vi skal se dagen i dag som en anledning til større åbenhed. Vi skal turde tale om det at være pårørende. Ikke bare i dag, men hver eneste dag. På den måde kan vi gøre hver dag til Sindets Dag.

BEDRE PSYKIATRI ser frem til at sidde med i regeringens psykiatriudvalg

Regeringen vil nedsætte et udvalg, som får til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan behandlingen af mennesker med sindslidelse tilrettelægges og gennemføres bedst muligt.

Side 45 i regeringsgrundlaget

BEDRE PSYKIATRI regner selvfølgelig med at blive inviteret til at sidde med i det udvalg. Vi har et helt unikt kendskab til psykiatrien – især fra de pårørendes perspektiv. Vores analyseenhed, BP Research, arbejder løbende med at indsamle viden og lave undersøgelser om psykiatrien, og når jeg selv skal sige det, er vi faktisk ved at have opbygget en gedigen vidensbank på området.

Ud over at sende et vigtigt, positivt signal til de pårørende, vil altså også være et rigtig klogt træk fra regeringens side at have BEDRE PSYKIATRI med i udvalget. Fordi vi selvfølgelig vil medbringe en kæmpe viden på området.

Regeringen vil med afsæt i udvalgets anbefalinger udarbejde en samlet langsigtet plan for den fremtidige udvikling og udbygning af indsatsen over for mennesker med psykiske sygdomme.

Side 45 i regeringsgrundlaget

Det, tolker jeg helt klart som, at regeringens plan er en national handlingsplan for psykiatrien. Og jeg må bare sige ENDELIG! Det har vi godt nok efterlyst længe. Jeg glæder mig til at arbejde for at få skrevet de pårørende ind i den handlingsplan – så meget, som det overhovedet er muligt.

Kære Astrid Krag, BEDRE PSYKIATRI og jeg ser frem til at gå i gang med arbejdet!

Regeringsgrundlaget: Gode signaler til psykiatrien. Nu vil vi se handling

Psykiatriske sygdomme skal ligestilles med fysiske sygdomme

Børn og unge med en psykisk sygdom skal hjælpes hurtigere

Samarbejdet mellem forvaltningerne i kommuner og regioner skal være bedre, sådan at der ikke opstår brud i behandlingen af mennesker med en psykisk sygdom               Side 45 i regeringsgrundlaget

Det ser jo umiddelbart meget godt ud. Psykiatrien har som noget nyt fået sit helt eget afsnit i regeringsgrundlaget. Det er faktisk historisk. Der står ordret, at psykiske og fysiske sygdomme skal ligestilles. Det må jeg opfatte sådan: At regeringen sikrer, at psykiatrien kommer på Finansloven – ellers er der ikke tale om ligestilling”

Regeringen vil sikre, at børn og unge, som bliver psykisk syge, hurtigt får den behandling, de har brug for. Så de ikke ryger helt ud af uddannelsessystemet og mister flere år af deres barndom, sagde Helle Thorning Schmidt i sin åbningstale.

Og den nye sundhedsminister, Astrid Krag (SF), har i dag været ude og sige, at hendes væsentligste prioritet som minister er at gøre noget ved ventelisterne for børn og unge med psykiatriske problemer. Det er glædeligt – og vi har allerede sendt en række forslag til hende om, hvordan hun kan fjerne ventelisterne og sikre bedre vilkår for forældrene.

Jeg savner en helt afgørende ting i regeringsgrundlaget. Hvor er de pårørende? Jeg vælger at tro, at det er en svipser – når vi nu ved, at pårørende er alfa og omega. Og hvis Astrid Krag mangler viden om pårørendes rolle eller om hvordan vi får en bedre psykiatri, så er hun mere end velkommen til at ringe

Vi fik ikke en psykiatriminister

Men den nye regering skal stadig holde løfterne til de psykisk syge og deres pårørende!

Så har statsminister Helle Thorning Schmidt præsenteret det nye hold af minister, som skal føre Danmark gennem finanskrisen.

Jeg er personligt skuffet, men ikke særlig overrasket, over, at vi alligevel ikke skal have den psykiatriminister, som SF ellers talte så varmt for under valgkampen.

Det er nemt at komme med en masse tomme løfter. Det er først når regnskabet, skal gå op, at det bliver alvor. Vi vil ikke acceptere, at de psykisk syge igen bliver taberne, når pengekassen skal fordeles.

Hos BEDRE PSYKIATRI har vi under valgkampen overvåget politikerne og registreret alle de løfter, de har givet psykisk syge og deres pårørende under valgkampen.

Vi må desværre starte med at sætte minus ud for psykiatriminister. Men det skal ikke betyde, at resten af regeringspartiernes psykiatriudspil går i glemmebogen.

Psykiatrien er stadig spredt ud på fire meget forskelligartede ministerier (muligvis fem – afhængig af det nye Børne- og Ungeministerium). Nu må den nye socialminister, sundhedsminister, justitsminister og beskæftigelsesminister sætte sig sammen og lave en samlet national handlingsplan for psykiatrien.

Psykiatrien skal på finansloven med to milliarder årligt. Det var udspillet fra S og SF under valgkampen. Jeg mener, at det er et af de løfter, som det er allervigtigst bliver overholdt. Fordi en plads på finansloven netop giver mulighed for den langsigtede nationale handlingsplan, som vi i årevis har skreget os hæse for at råbe politikerne op om!

Det bliver spændende at se, om psykiatrien kommer til at fylde så meget i regeringsgrundlaget, som der har været lagt op til under valgkampen.

Mens vi venter, har vi stadig ønsker! Gad vide om de bliver opfyldt?

Under valgkampen har politikerne nærmest stået i kø for at give løfter løfter løfter til stort set samtlige segmenter af den danske befolkning.

Store løfter er også blevet givet til de psykisk syge og deres pårørende. Nu skal der andre boller på suppen og psykiatrien skal have det løft, som den i årevis har trængt til. Sådan var politikernes holdning under valgkampen tilsyneladende.

Og det kan vi jo kun være glade for. Jeg siger pænt ja tak til samtlige løfter fra politikerne til psykiatrien. Men hvad er det egentlig de har lovet, og er de mon enige i de partier, der nu sidder og forhandler et regeringsgrundlag.

Jeg mener, at noget af det vigtigste, politikerne spillede ud med under valgkampen helt klart er, at psykiatrien skal på finansloven. I stedet for at være finansieret af satspuljemidlerne, som forhandles hvert år.

Det er noget alle partier har været enige om under valgkampen. Så det burde forhandlingspartierne også godt kunne blive enige om og få flertal for nu, hvor valget er afgjort.

En plads på finansloven giver klart bedre mulighed for at planlægge langsigtet og for at politikerne kan lave den nationale handlingsplan, som alle partier også har talt om.

To milliarder om året på finansloven er et minimumskrav for at give psykiatrien det løft den har så hårdt brug for!

Et nyt folketing skal holde løftet til de psykisk syge og deres pårørende

For første gang nogensinde har psykiatrien været på dagsordnen under en valgkamp. En meningsmåling blandt folketingspolitikerne før valget viste, at samtlige partier vil opprioritere psykiatrien.

Det, synes jeg, er et fantastisk signal. Både til de psykisk syge og til de 1,5 millioner danskere, der opfatter sig selv som pårørende til en psykisk syg.

Nu er valget overstået, og Danmark skal have en ny regering. Vi vil hos BEDRE PSYKIATRI arbejde hårdt for at sikre, at politikernes fantastiske signal til psykiatrien, bliver mere end bare valgflæsk. Vi vil huske politikerne på løfterne, så løfterne kan blive til virkelighed, og psykiatrien kan få det spark fremad, som den i så høj grad behøver!

En nylig opgørelse fra Sundhedsministeriet, viste, at der bruges markant færre penge per psykiatrisk patient i dag sammenlignet med for 9 år siden. Sengelukninger og afdelingsnedlæggelser på de psykiatriske sygehuse har været dagligdagskost. Og de psykisk syge og deres pårørende er i den grad blevet ladt i stikken.

Det er simpelthen langt ude!

Det er mit ønske, at vores nye statsminister udnævner en psykiatriminister. Og den minister får travlt. For arbejdet skal i gang nu. Vi vil ikke acceptere en holdning alla ’bedre sent end aldrig’, mens de syge og deres pårørende bare får det værre og værre.

Det er nu, der skal sættes ind. Og det kan næsten kun gå for langsomt.

Giv psykiatrien stemme - støt BEDRE PSYKIATRI

Her i den absolutte slutfase af valgkampen, er det stadig meget vigtigt at psykiatrien er på dagsordenen. Og efter valget er det endnu vigtigere, at der konstant og vedholdende er nogen, der taler de pårørendes og de syges sag. Det vil BEDRE PSYKIATRI blive ved med!

Derfor er det ekstremt vigtigt, at vi forsat er den stærke stemme i psykiatrien. BEDRE PSYKIATRI kan blive endnu stærkere, hvis vi bliver flere. Jo større vi er, jo større indflydelse. Det er vigtigt, at der er mange der vil støtte vores meget vigtige sag og BEDRE PSYKIATRI.

Hvert eneste medlem er et vigtig, fordi medlemskab af foreningen markerer, at her er en person, som støtter op om forbedringer i psykiatrien. Hjælp os med at blive en endnu stærkere stemme. Meld dig ind, så vi sammen kan gøre en forskel!

Psykiatriudspil fra de Konservative og S-SF

For første gang har psykiatrien for alvor fået opmærksomhed under en valgkamp, men hvad er det egentlig blevet til af løfter?

De Konservatives psykiatriudspil rummer mange fornuftige forslag. Der er tre hovedelementer.

1. Tidlig opsporing, hurtig behandling og sammenhæng i behandlingen.
2. Forpligtende sammenarbejde mellem indstanserne.
3. Væk med tabuerne.

Alle tre er virkelig fornuftige forslag, og det er selvfølgelig bedre sent end aldrig. Desuden er forslaget om at psykiatrien kommer på finansloven noget, som vi har efterspurgt i lang tid. De øvrige dele af udspillet har også megen god gang på jord.
Der er dog et stort MEN: Hvordan skal det finansieres? Med hvor mange penge og hvor hurtigt? De Konservative har haft ti år til at rykke på området, og så er det lidt tyndt at komme med en 'hensigtserklæring' uden at gå mere konkret til problemerne.

S-SF`s udspil har også mange gode elementer. Ligestilling mellem somatikken og det psykiatriskeområde er et rigtig godt forslag. En udrednings- og diagnosegaranti på en måned er også fint. Psykologhjælp uden aldersdiskriminering, synes jeg er helt super.
Det er positivt, at der er sat beløb på 1. mia. kr., men det er dog langt fra de 2 mia. der er brug for, og som SF tidligere har nævnt!! Jeg kan ikke lade være med at spørge mig selv: Hvordan er tidsplanen? Er det nu det iværksættes eller forsvinder det i tågerne efter valget?

Psykiatrien bør være et top prioriteret område for de politiske partier. Straks efter valget og i et samarbejde hen over midten i dansk politik. Tænk, hvis alle de positive udmeldinger og hensigtserklæringer blev til handling, så kan psykiatrien virkelig komme til at se anderledes ud. Anderledes på den gode måde!

Lad os få en psykiatriminister!

Med sundhedsudspillet fra S og SF i går samt De Konservatives nylige psykiatriudspil er psykiatrien for første gang nogensinde sat på dagsordenen i et folketingsvalg. I BEDRE PSYKIATRI mener vi det er historisk og vi foreslår derfor, at den kommende statsminister
–uanset hvem der vinder– udpeger en psykiatriminister.

En psykiatriministers første opgave skal være at sikre flertal i Folketinget for en ambitiøs national genopretningsplan for psykiatrien, således at vi får skabt bedre behandling for de mere end 500.000 danskere, der har en psykisk sygdom og sikret bedre vilkår for landets mere end 1 million pårørende.

National handlingsplan

Lad os få en national handlingsplan!
Psykiatrien er underprioriteret i en sådan grad, at det er nødvendigt at lave en samlet plan for hele området: Psykiatrien skal sidestilles med somatiken, ud af satpuljerne og tilføres flere penge. Tidlig opsporing, tidlig behandling, væk med ventelisterne og inddrag de pårørende. Jo tidligere, der bliver sat ind og netværket inddrages jo bedre er mulighederne for at komme sig. Uanset hvilken regering vi har efter den 15. september så er det bydende nødvendigt at psykiatrien og dens problemer tages alvorligt og at vi får en national handlingsplan.

Snydt for 15 - 20 år

Et af emnerne i denne valgkamp kunne passende være levealder.
Hvorfor finder vi os i, at menesker med de sværeste psykiske lidelser skal leve 15 - 20 år kortere end den øvrige del af den danske befolkning?
Utroligt at medicin med store alvorlige bivirkninger stadig findes. Fysiske lidelser overses bl.a. fordi lægerne ikke tror på den psykiske syge patient.
Gad vide hvordan politikerne ville reagere, hvis det samme var tilfældet for den øvrige del af befolkningen?

Hvor er den anderkendende tilgang til de pårørende?

Her på 7. dagen i valgkampen er det på sin plads, at gøre opmærksom på det enormt store stykke arbejde de pårørende til mennesker med en psykisk sygdom gør dagligt.
Uden det store arbejde med støtte, omsorg, økonomi m.m., som pårørende yder, ville mange af de, der er ramt af sygdom være ille stedt, da vores psykiatri slet ikke er i stand til at yde den rette hjælp.  Det gælder særligt i overgangen fra behandlig/indlæggelse til udskrivning og hjemkomst til egen kommune.

Annerkend de pårørende, som en vigtig faktor for, at den der er ramt kan komme sig!!
Giv os ret til orlov med lønkompensation i op til et halvt år.

Nu taler de om en bedre psykiatri

Allerede  under de første partilederrunder i valgkampen bliver psykiatrien omtalt af flere ledere. Det er jo glædeligt, hvis vi kan få psykiatrien længere op på dagsorden.
Når nu økonomien er så stærkt fremme i debaten, hvorfor så ikke tale om de mange penge, der er at hente ved forebyggelse, tidlig indsats, bedre behandling, kortere ventelister og ikke mindst en bedre og ordentlig sammenhæng i psykiatrien.
Hvordán får vi rusket op i politikerne?

Gi’ psykiatrien din stemme

Vi skal til valgurnerne d. 15. september. Valget er en historisk mulighed for at sætte psykiatrien på dagsordenen.

Gi’ psykiatrien din stemme – bliv medlem kvit og frit af BEDRE PSYKIATRI.

Vær med til at sætte psykiatrien på dagsordenen – klik her og få din familie og dine venner og kollegaer og andre du kender til melde sig i BEDRE PSYKIATRI.

BEDRE PSYKIATRI er et talerøret for Danmarks pårørende. Vi er en stemme for ordentlige vilkår for pårørende, anerkendelse af pårørendes betydning samt bedre behandling af mennesker med psykiske sygdomme. Og måske går vi lysere tider i møde – en dugfrisk undersøgelse fra BP Research viser, at fire ud af fem kandidater til Folketinget vil arbejde for en opprioritering af psykiatrien (klik her og se undersøgelsen).

Bliv medlem og skaf medlemmer! Jo flere medlemmer vi er, jo stærkere muligheder har vi for at holde det nye folketing i ørerne og fast på deres løfter om at styrke psykiatrien.

God valgkamp

Lad psykiatrien blive en mærke- og hjertesag i den kommende valgkamp.

Sæt psykiatrien på dagsordenen!

Allerede nu ved vi, at S-SF i deres Fair Løsning 2020 sætter 2 mia. kroner af til psykiatrien og vil tage fat i de skandaløst lange ventelister i Børn og Unge Psykiatrien.Stor ros til dem. Det er på høje tid, at der bliver afsat penge og gjort noget ved de lange ventetider.

Det er mit store håb at VK vil gøre det samme i deres 2020-plan- sætte flere rescourcer ind og få ventetiderne væk!!
Jeg venter i spænding.

Hvor ville det være befriende, hvis alle partier i dansk politik samlede sig om psykiatrien og lod det blive en mærkesag for alle, nemlig, at gøre noget, for alvor, for området.
Lad os få en national handleplan og en minister for området. Mennesker, der er ramt af psykisk sygdom og deres pårørende for tjener det!

Psykiatrien er presset i bund!

Så får vi det, desværre, bekræftet igen. Psykiatrien er ekstremt presset, dette fremgår bl.a. af en artikkel i Politiken i dag. Mennesker der er ramt af psykisk sygdom får ikke den behandling, de har behov for. Mens der er givet 33% mere til de fysiske sygdomme i de sidste 10 år, er der kun givet 8% mere til de psykiske sygdomme. Det til trods for, at der er sket en meget stor stigning i antalet af mennesker med en psykisk sygdom.
Vi ved i dag, at selv mennesker med svær psykisk sygdom har mulighed for at komme sig. Selv psykiaterne har fundet ud af det.
Men hvad sker der - ikke ret meget! Hurtig og tidlig indsat hjælper, men der ingen eller kun lidt hjælp at få.
Tænk på den enorme belastning det er, for både de ramte og deres pårørende og, hvilke omkostninger det har for disse menesker.
Uanset, at ministre og politikerne fortæller os, at der er givet flere penge til området, så slår det slet slet ikke til.
Vi kan, som samfund, ikke være det bekendt.

Er det nu igen de pårørendes skyld?

Det var dybt forstemmende at se Politiken i dag. En overskrift så sådan her ud:
"Pårørende kan forlænge depresion".
Skylden skal angivligt være at pårørende bliver ansvarliggjort for den depresives behandling.
Artiklen tager udgangspunkt i kandidatspeciale i pædagogisk antropologi.
Det fremgår ikke tydeligt på hvilken talmæssig bagrund konkusionerne drages.
Ingen, i dages psykiatri, kan vel falde i den grøft vi var i tidligere, hvor det var familiens skyld.

Lad mig slå fast at pårørende er en del af løsningen og ikke et problem.
Lad os ikke bevæge os baglæns i psykiatrien, det er der alt, alt formange dårlige erfaringer med.
Personer med psykiske lidelser har brug for et stærkt netværk. Det gør alt andet lige, udsigten til helbredelse og livskvalitet bedre.

Hvorfor er levealderen 10 til 15 år lavere for en stor gruppe mennesker med psykisk sygdom?

Der har i denne vinter været oplyninger fremme om undersøgelser, der viser, at mennesker med psykisk sygdom har langt lavere levealder end den øvrige befolkning. Vi ved, at udover, at en del medicin har store bivirkninger, så har mange også somatiske sygdomme, som aldrig opdages.
Medicinen kan give livsstilssygdomme - diabetes, hjerte- karsygdomme m.m. - som forkorter levealderen.
En del,  der er ramt af psykisk sygdom, oplever ikke at blive taget alvorligt når de rammes af  fysiske sygdomme.
"Ja, ja, det er nok ikke så slemt, det er nok en del af din psykiske sygdom."
Sådan oplever pårørende og deres syge familiemedlem ofte reaktionen fra behandlere, når den syge klager over f.eks. smerter.
Der bør sættes kraftigt ind overfor denne ekstreme skævhed på levealder, i forhold til den øvrige befolkning.
Det har stor betydning, også for den enkeltes livskvalitet.
Både behandlingspsykiatrien, socialpsykiatrien og praktiserende læger opfrodres til at tage det overordentlig alvorligt og sætte fokus på det. Det har ikke sin rimelighed i et moderne samfund!