Glædelig jul: Jeg ønsker mig en national handlingsplan for psykiatrien!

Her går det godt send flere penge!

Så banalt kan det faktisk opsummeres, hvis man skal beskrive situationen for BEDRE PSYKIATRI og for psykiatrien i Danmark i én sætning.

I 2011 fortsatte BEDRE PSYKIATRI sin positive fremgang på alle områder. Medlemstallet er nu mere end 8.000, og vi er den største medlemsforening inden for psykiatrien. Vi er også den bredest dækkende forening med mere end 52 lokalafdelinger og over 300 frivillige, der året rundt er med til at gøre en forskel for pårørende og sætte pårørendes vilkår på dagsordenen.

På facebook får vi flere og flere venner – jeg tror på, at vi når 10.000 før nytår – og debatten går livligt, hvad end vi diskuterer skizofreni og recovery eller reformer af førtidspensionen. Jeg vil sige tak for en god og spændende debat.

Det går altså godt for vores forening. Jeg ville ønske, jeg kunne være lige så begejstret for udviklingen i psykiatrien.

Den nye regering har indskrevet psykiatrien i sit regeringsgrundlag, bl.a. med et ønske om at ligestille psykiatrien med somatikken. Det er historisk. Det er derimod helt, som det plejer, når det handler om penge – p.t. har regeringen ikke formået at prioritere flere penge til området, som har et efterslæb på 2 mia. kr. om året sammenlignet med resten af sundhedsvæsenet.

Mit håb og mit store ønske for psykiatrien i det nye år er først og fremmest, at regeringen afsætter ressourcer til at udarbejde en national handlingsplan. Gaver er som bekendt bedst, når de kommer fra hjertet. Og hvis man så oveni købet har lavet dem selv, så bliver det næsten ikke bedre.

Jeg håber, at vi fra BEDRE PSYKIATRI kan være med til at give psykiatrien den største gave. En national handlingsplan, som vil sikre ligestilling af psykiatrien og somatikken. Den vil vi være med til at udarbejde, når vi skal sidde med i det udvalg, som regeringen har lovet at nedsætte.

Skizofreni er ikke en livstidsdom

Skizofreni er den dag i dag omgærdet med mange fordomme, både blandt den almene befolkning og i behandlersystemet. En af de meget udbredte fordomme lyder, at skizofreni er en kronisk sygdom.
En gang syg altid syg.

Den tankegang kommer til udtryk, når Sundhedsstyrelsen udsender nye tal for kronisk sygdom, hvor skizofreni bliver defineret som kronisk. Den bliver bekræftet, når KL bruger samme tal og definition i deres opgørelse over kronikerindsatser i de forskellige kommuner. Og den ligger implicit mange steder i behandlingssystemet.

Kronikertankegangen er i høj grad med til at tage håbet fra folk og fastholde dem i en rolle som syge. Men det er så vigtigt, at vi gør op med den fordom om skizofreni. For skizofreni er ikke en livstidsdom.

En stor del af de mennesker, som får skizofreni, kan blive helt raske. Og resten vil kunne blive i stand til at leve et stort set ”normalt” liv. Måske vil der være perioder, hvor sygdommen bryder ud igen. Dér handler det selvfølgelig om at lære at leve så godt som muligt med sin sygdom.

I sidste måned var jeg til møde i følgegruppen bag Landsindsatsen om skizofreni. Vi er ved at udarbejde en liste over indsatsområder, der skal forbedre vilkårene for mennesker med skizofreni.
Et af de øverste punkter blev at sætte fokus på, at det er muligt at komme sig fra skizofreni. Det er ikke en livstidsdom. Derfor er det samfundets opgave at støtte recoveryprocessen for hver enkelt, som har fået skizofreni. Der skal laves en sammenhængende national rehabiliteringsindsats, så endnu flere kan blive raske eller få et liv, hvor sygdommen fylder et minimum.

Et andet punkt var faktisk netop at lave et opgør med fordomme i befolkningen og hos professionelle. Lad os starte med at gøre om med kroniker-fordommen. Så mennesker, som får skizofreni, kan bevare håbet om at få et godt liv uden sygdom.