Ebbe Henningsen er landsformand i BEDRE PSYKIATRI - landsforeningen for pårørende.


Ebbe er 60 år, gift med Annette og far til to døtre. Han har også 3 børnebørn. Ebbe er tidligere viceskoleinspektør i Horsens. I dag arbejder han fuldtids for at give pårørende til psykisk syge, så stærk en stemme som muligt.

I denne blog vil Ebbe kort og kontant blogge om det, han har på hjerte om psykiatrien, psykisk sygdom og ikke mindst pårørendes situation. Ebbe vil - uden filter - komme med konstruktive forslag, kommentere ny viden og komme med kærlige og kritiske spark til dagens psykiatri.

fredag den 12. november 2010

Lad motorvejen føre til en bedre psykiatri

Finanslovsforliget, der netop er indgået, har afsat 1,8 mia. kroner til ny motorvej mellem Herning og Holstebro. Det er sikkert en god idè, når nu politikerne har aftalt dette???
Psykiatrien har et efterslæb på 2 mia.kroner siden år 2000. Det er næsten det samme beløb man bruger på en motorvej, som ingen ved om der er behov for.
Ak, det viser med al tydelighed at, hvis politikerne vil finde penge til et område, så finder de dem.
Så når der ikke findes penge til psykiatrien er det kun et spørgesmål om vilje og proritering. Alt andet er dårlige undskyldninger.

tirsdag den 2. november 2010

Der er nok at tage fat på

Hvis en otteårig pige får konstateret leukæmi, står det danske velfærdssamfund parat med øjeblikkelig og professionel behandling, mens hendes otteårige tvillingesøster, der lider af tvangstanker, bliver parkeret på en alenlang venteliste med det sikre resultat, at hun bliver mere og mere syg. Det er virkeligheden i dagens Danmark. Helt upåagtet, at man 1. januar 2009 indførte en behandlingsgaranti på to måneder for børn og unge, kan man konstatere, at mere end en tredjedel af de ca. 3.000 børn og unge, der står på venteliste, har ventet mere end to måneder.

I sig selv er det tidens største sundhedspolitiske skandale, at man på den ene side kan indføre en behandlingsgaranti og på den anden side ikke sikre, at den er det papir værd, den er skrevet på. Jeg er ked af at sige det, men det ville være helt, helt utænkeligt, hvis det handlede om kræft eller hjerter. Det siger meget mere end mange ord om den manglende prioritering af psykiatrien, og det er udtryk for en mangeårig prioritering af fysiske sygdomme frem for psykiske fra politikernes side.