Ebbe Henningsen er landsformand i BEDRE PSYKIATRI - landsforeningen for pårørende.


Ebbe er 60 år, gift med Annette og far til to døtre. Han har også 3 børnebørn. Ebbe er tidligere viceskoleinspektør i Horsens. I dag arbejder han fuldtids for at give pårørende til psykisk syge, så stærk en stemme som muligt.

I denne blog vil Ebbe kort og kontant blogge om det, han har på hjerte om psykiatrien, psykisk sygdom og ikke mindst pårørendes situation. Ebbe vil - uden filter - komme med konstruktive forslag, kommentere ny viden og komme med kærlige og kritiske spark til dagens psykiatri.

torsdag den 16. december 2010

Finansloven

Så er den nye finanslov vedtaget. Atter engang en psykiatrien behandlet, som det dårlige selskab.
Hvornår mon området får det løft som alle taler om, men ingen politikker gør noget ved?
Hver gang der gives en krone til somatikken, så får psykiatrien 25 øre!!
Ventelisterne er der stadigvæk og de bliver længere. Ansatte i psykiatrien får fyresedler i julegave!
Patienter udskrives før endt behandling! Den forebyggende indsats er i en nedadgående retning!
Sådan kunne jeg blive ved.
Trist og ekstremt dyrt for det danske samfund og ikke mindst for brugere af psykiatrien og deres pårørende.