Ebbe Henningsen er landsformand i BEDRE PSYKIATRI - landsforeningen for pårørende.


Ebbe er 60 år, gift med Annette og far til to døtre. Han har også 3 børnebørn. Ebbe er tidligere viceskoleinspektør i Horsens. I dag arbejder han fuldtids for at give pårørende til psykisk syge, så stærk en stemme som muligt.

I denne blog vil Ebbe kort og kontant blogge om det, han har på hjerte om psykiatrien, psykisk sygdom og ikke mindst pårørendes situation. Ebbe vil - uden filter - komme med konstruktive forslag, kommentere ny viden og komme med kærlige og kritiske spark til dagens psykiatri.

mandag den 30. august 2010

Finansloven 2011 - Hvor er der tænkt på psykiatrien

Endnu engang får jeg bekræftet at psykiatrien ikke har politikernes bevågenhed. Finansministerens udspil til finansloven 2011 er uden det mindste tiltag til forbedring af psykiatrien.
I forvejen mangler der 1,5 mia. kr. fra de foregående år. Og så denne ligegyldighed over for psykisk syge og sårbare mennesker og deres pårørende.
Tænk hvis kræftramte og deres pårørende var udsat for samme behandling - politikerne på Christiansborg ville stå i kø for at påpege det forkastelige i, at der ikke er afsat midler nok!
Vågn op venner, der er masser af penge at spare for samfundet ved at give psykiatrien flere penge!!