Afskaffelse af førtidspension: Indfør økonomisk støtteordning til unge psykisk syge

Unge under 35 år skal som udgangspunkt ikke kunne få førtidspension. Så kontant var udmeldingen fra beskæftigelsesminister, Mette Frederiksen, i Politiken i går. I udgangspunktet er jeg faktisk enig med beskæftigelsesministeren. Men det kræver, at førtidspensionen erstattes af en anden type støtte, hvor psykiatrien inddrages, og hvor der er fokus på udvikling og helbredelse.

Tal fra Ankestyrelsen viser, at næsten 80 procent af de 15-29 årige, der fik førtidspension i 2010, fik det pga. af psykisk sygdom. Men førtidspension har aldrig været tiltænkt psykisk syge.
Vi ved i dag, at rigtig mange med psykiske sygdomme faktisk kan blive helbredt helt eller delvist også fra de helt tunge lidelser som skizofreni. Derfor er det ærgerligt, at man som samfund parkerer disse unge mennesker på førtidspension.

I går eftermiddag interviewede P3 en kvinde på 29 år, som er førtidspensioneret pga. psykisk sygdom. En ung velformuleret kvinde, som egentlig rigtig gerne vil arbejde. Ingen kan se på hende, at hun er syg, og når hun starter i et arbejde, er hun altid den søde, smilende og overskudsagtige kollega. Men efter et par måneder får hun en dyb depression og må bruge et halvt år i sengen. Det er sket for hende flere gange, inden hun fik sin førtidspension.

Det er klart, at et ungt menneske som hende ikke bare skal sparkes i gang med en uddannelse. Hun har behov for en økonomisk støtteordning, som hun kan leve for. Og samtidig mulighed for at arbejde under vilkår, der tager hensyn til hendes særlige situation.

Jeg mener, at man bør indføre en støtteordning målrettet mennesker med psykisk sygdom. Støtten skal give ro til, at psykisk syge kan få den behandling, de har brug for og med tiden vende helt eller delvist tilbage til arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at ordningen er meget fleksibel, så det er muligt i perioder at stå helt uden for arbejdsmarkedet, hvis situationen kræver det.

Sørgeligt med den store overdødelighed blandt psykisk syge

Forskning fra Oxford Universitet viser, at mennesker med skizofreni og bipolar lidelse dør stadigt tidligere end resten af befolkningen. Ifølge forskerne er dødeligheden blandt de to grupper psykisk syge dobbelt så høj som i resten af befolkningen. Det er altså ikke lykkedes at knække den sørgelige kurve. Tværtimod er forskellen faktisk stigende.

I april viste en nordisk undersøgelse, at psykisk syge i gennemsnit dør 20 år tidligere end deres raske landsmænd. Dengang sagde forskerne, at årsagen er ulighed i sundhedsvæsnet. En psykisk syg, som uheldigvis også får en fysisk lidelse, bliver simpelthen ikke behandlet lige så godt, som en ikke-psykisk syg, der får samme lidelse.

Nu må politikere og sundhedsvæsnet for alvor tage et større ansvar. Der havde lydt et ramaskrig, hvis der var tale om en hvilken som helst anden befolkningsgruppe med så stor og stigende overdødelighed. Men fordi det er psykisk syge, er det åbenbart noget nemmere at leve med.

Det er på tide med en opstramning på samarbejdet mellem psykiatrien, det øvrige sundhedsvæsen og den sociale indsats. Sådan at vi kan forebygge usund livsstil med for mange cigaretter og for meget alkohol. Og sikre at både de fysiske og de psykiske problemer bliver behandlet lige hos alle.
Vi bliver nødt til som samfund at sørge for lighed i sundhedsvæsnet også for de psykisk syge.

Psykisk syg og kastebold i systemet. Nu må det høre op!

Din datter er blevet diagnosticeret med skizofreni. I forvejen skal du slås med altoverskyggende bekymringer, som altid følger med, når ens barn får en alvorlig sygdom. Du skal forlige dig med sorgen over, at din hjælp ikke er nok til at gøre hende rask. Og som om det ikke skulle være nok, er du også tvunget til at være vidne til, at din datter bliver kastebold mellem to systemer, som tilsyneladende ikke kan tale sammen.
De store danske dagblade bringer i dag artiklen: ”Pårørende: Ansvaret for psykisk syge bør strammes op.”
Artiklen handler om en undersøgelse fra BEDRE PSYKIATRI, som viser, at to tredjedele af de pårørende oplever, at kommunerne og regionerne er uenige om, hvem der har ansvaret for den psykisk syge.

Der er helt klart en gigantisk kommunikationsbrist mellem kommunerne og regionerne, som i dén grad går ud over den syge og de pårørende. Den opfølgende hjælp drukner i planer, som tilsyneladende ikke læses af de forskellige instanser, og som ikke opdateres, når der sker udvikling i sygdomshistorien.
Hvis kastebold-systemet en gang for alle skal være historie, er det nødvendigt med en national handlingsplan for psykiatrien. Kun sådan kan vi få klare retningslinjer for, hvem der har ansvar for hvad. Det kan ikke være rigtigt, at det er de pårørende, der skal agere talerør mellem regionerne og kommunerne.
Det skal ikke være de pårørendes opgave at sikre stringens og opfølgning i behandlingen.

'En af Os' kampagnen – lad os gribe muligheden og begynde at være åbne om psykisk sygdom

Væk med tavshed, tvivl og tabu! Det er slogannet for den store kampagne, Sundhedsstyrelsen lanceret i denne måned i samarbejde med blandt andre BEDRE PSYKIATRI.

Kampagnen skal køre frem til år 2015 og målet er, at psykisk sygdom skal aftabuiseres. Det skal være slut med diskrimination og udelukkelse af mennesker, som har eller har haft en psykisk sygdom.
Der er nok at gå i gang med, hvis vi på fire år både skal øge danskernes viden om psykisk sygdom, mindske afstanden og fjerne stigmatiseringen.

Jeg mener, at vi som pårørende i høj grad skal støtte op om kampagnen. Tænk på hvor fantastisk, det ville være, hvis det i år 2015 ikke er sværere at tale om, at ens søn har en depression, end hvis han har fået diskosprolaps.

Forskning viser, at det er i mødet mellem mennesker, at den største aftabuisering og afstigmatisering sker. Så selv om en kampagne som ’En af Os’, selvfølgelig kan være en anledning til at begynde at være mere åben. Så er det op til os – alle danskere – at gå ud og møde hinanden. Se hinanden i øjnene og opdage, at vi alligevel ikke er så forskellige.

Regeringen kan ikke tillade sig at sylte psykiatrien

Der var måske nogen, der i dén grad fik morgenkaffen galt i halsen i morges, da TV2 News tonede frem med overskriften: ”S og SF bryder sundhedsløfter.” Jeg vil da godt indrømme, at mit hjerte sprang et slag over. ”Åh nej.”

Nu har vi holdt vejret og krydset fingre siden valgkampen, for at psykiatrien fortsat ville stå højt på politikernes prioriteringsliste, også når valgkampen var slut og hverdagen i gang.
Det viste sig da også, at det var nogle andre sundhedsløfter, der fik kniven i morges. Måske er jeg naiv, men jeg tror faktisk stadig på, at den nye regering er nødt til at gøre, som den har lovet på psykiatriområdet.

Vores nye sundhedsminister har ved flere lejligheder efter valget sagt, at psykiatrien er det første område, hun for alvor vil sætte ind over for. Ventelisterne for børn med psykisk sygdom, ser hun som sin vigtigste udfordring. Både i regeringsgrundlaget og i statsministerens åbningstale til Folketinget, havde psykiatrien sit eget afsnit. Befolkningen vil simpelthen ikke tilgive det, hvis sundhedsministeren pludselig trækker det tilbage, når det har været så meget i fokus.

BEDRE PSYKIATRI holder skarpt øje med, hvad der sker med psykiatrien på den politiske scene. Og vi vil gøre alt, hvad der overhovedet er muligt, for at politikerne prioriterer de psykisk syge og deres pårørende. Der er bred opbakning til det i Folketinget, og Danmark kan simpelthen ikke være det bekendt, hvis psykiatrien bliver syltet i endnu en valgperiode.

Du kan være med til at sikre vores arbejde for en bedre psykiatri i Danmark. Giv dit bidrag på www.stoetbedrepsykiatri.dk

Lad os gøre hver dag til Sindets Dag

FN har udpeget dagen i dag til at være international mental sundhedsdag. Eller sagt på mere mundret dansk, Sindets Dag. Over alt i landets 98 kommuner mødes fagfolk, politikere og organisationer fra psykiatrien til foredrag og workshops. BEDRE PSYKIATRI er selvfølgelig med så mange steder som muligt.

Det er også i dag, at En Af Os kampagnen sparkes i gang. Den store kampagne for aftabuisering af psykiatrien skal køre i fem år. I løbet af de fem år, må vores mål være, at vi for alvor får gjort op med tabuerne omkring psykisk sygdom. Hvorfor skal det være sværere at tale om, at ens søn lider af skizofreni, end hvis han har fået en blodprop?

Lad os dog forsøge at bryde tavsheden, så vi som pårørende kan få lov at tale om, hvor svært vi ind imellem har det.

Sindets Dag giver efter min mening rigtig god mulighed for at få sat fokus på psykiatrien, de psykisk syge og deres pårørende. Som pårørende, synes jeg, vi skal se dagen i dag som en anledning til større åbenhed. Vi skal turde tale om det at være pårørende. Ikke bare i dag, men hver eneste dag. På den måde kan vi gøre hver dag til Sindets Dag.

BEDRE PSYKIATRI ser frem til at sidde med i regeringens psykiatriudvalg

Regeringen vil nedsætte et udvalg, som får til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan behandlingen af mennesker med sindslidelse tilrettelægges og gennemføres bedst muligt.

Side 45 i regeringsgrundlaget

BEDRE PSYKIATRI regner selvfølgelig med at blive inviteret til at sidde med i det udvalg. Vi har et helt unikt kendskab til psykiatrien – især fra de pårørendes perspektiv. Vores analyseenhed, BP Research, arbejder løbende med at indsamle viden og lave undersøgelser om psykiatrien, og når jeg selv skal sige det, er vi faktisk ved at have opbygget en gedigen vidensbank på området.

Ud over at sende et vigtigt, positivt signal til de pårørende, vil altså også være et rigtig klogt træk fra regeringens side at have BEDRE PSYKIATRI med i udvalget. Fordi vi selvfølgelig vil medbringe en kæmpe viden på området.

Regeringen vil med afsæt i udvalgets anbefalinger udarbejde en samlet langsigtet plan for den fremtidige udvikling og udbygning af indsatsen over for mennesker med psykiske sygdomme.

Side 45 i regeringsgrundlaget

Det, tolker jeg helt klart som, at regeringens plan er en national handlingsplan for psykiatrien. Og jeg må bare sige ENDELIG! Det har vi godt nok efterlyst længe. Jeg glæder mig til at arbejde for at få skrevet de pårørende ind i den handlingsplan – så meget, som det overhovedet er muligt.

Kære Astrid Krag, BEDRE PSYKIATRI og jeg ser frem til at gå i gang med arbejdet!

Regeringsgrundlaget: Gode signaler til psykiatrien. Nu vil vi se handling

Psykiatriske sygdomme skal ligestilles med fysiske sygdomme

Børn og unge med en psykisk sygdom skal hjælpes hurtigere

Samarbejdet mellem forvaltningerne i kommuner og regioner skal være bedre, sådan at der ikke opstår brud i behandlingen af mennesker med en psykisk sygdom               Side 45 i regeringsgrundlaget

Det ser jo umiddelbart meget godt ud. Psykiatrien har som noget nyt fået sit helt eget afsnit i regeringsgrundlaget. Det er faktisk historisk. Der står ordret, at psykiske og fysiske sygdomme skal ligestilles. Det må jeg opfatte sådan: At regeringen sikrer, at psykiatrien kommer på Finansloven – ellers er der ikke tale om ligestilling”

Regeringen vil sikre, at børn og unge, som bliver psykisk syge, hurtigt får den behandling, de har brug for. Så de ikke ryger helt ud af uddannelsessystemet og mister flere år af deres barndom, sagde Helle Thorning Schmidt i sin åbningstale.

Og den nye sundhedsminister, Astrid Krag (SF), har i dag været ude og sige, at hendes væsentligste prioritet som minister er at gøre noget ved ventelisterne for børn og unge med psykiatriske problemer. Det er glædeligt – og vi har allerede sendt en række forslag til hende om, hvordan hun kan fjerne ventelisterne og sikre bedre vilkår for forældrene.

Jeg savner en helt afgørende ting i regeringsgrundlaget. Hvor er de pårørende? Jeg vælger at tro, at det er en svipser – når vi nu ved, at pårørende er alfa og omega. Og hvis Astrid Krag mangler viden om pårørendes rolle eller om hvordan vi får en bedre psykiatri, så er hun mere end velkommen til at ringe

Vi fik ikke en psykiatriminister

Men den nye regering skal stadig holde løfterne til de psykisk syge og deres pårørende!

Så har statsminister Helle Thorning Schmidt præsenteret det nye hold af minister, som skal føre Danmark gennem finanskrisen.

Jeg er personligt skuffet, men ikke særlig overrasket, over, at vi alligevel ikke skal have den psykiatriminister, som SF ellers talte så varmt for under valgkampen.

Det er nemt at komme med en masse tomme løfter. Det er først når regnskabet, skal gå op, at det bliver alvor. Vi vil ikke acceptere, at de psykisk syge igen bliver taberne, når pengekassen skal fordeles.

Hos BEDRE PSYKIATRI har vi under valgkampen overvåget politikerne og registreret alle de løfter, de har givet psykisk syge og deres pårørende under valgkampen.

Vi må desværre starte med at sætte minus ud for psykiatriminister. Men det skal ikke betyde, at resten af regeringspartiernes psykiatriudspil går i glemmebogen.

Psykiatrien er stadig spredt ud på fire meget forskelligartede ministerier (muligvis fem – afhængig af det nye Børne- og Ungeministerium). Nu må den nye socialminister, sundhedsminister, justitsminister og beskæftigelsesminister sætte sig sammen og lave en samlet national handlingsplan for psykiatrien.

Psykiatrien skal på finansloven med to milliarder årligt. Det var udspillet fra S og SF under valgkampen. Jeg mener, at det er et af de løfter, som det er allervigtigst bliver overholdt. Fordi en plads på finansloven netop giver mulighed for den langsigtede nationale handlingsplan, som vi i årevis har skreget os hæse for at råbe politikerne op om!

Det bliver spændende at se, om psykiatrien kommer til at fylde så meget i regeringsgrundlaget, som der har været lagt op til under valgkampen.