Forskning fra Oxford Universitet viser, at mennesker med skizofreni og bipolar lidelse dør stadigt tidligere end resten af befolkningen. Ifølge forskerne er dødeligheden blandt de to grupper psykisk syge dobbelt så høj som i resten af befolkningen. Det er altså ikke lykkedes at knække den sørgelige kurve. Tværtimod er forskellen faktisk stigende.
I april viste en nordisk undersøgelse, at psykisk syge i gennemsnit dør 20 år tidligere end deres raske landsmænd. Dengang sagde forskerne, at årsagen er ulighed i sundhedsvæsnet. En psykisk syg, som uheldigvis også får en fysisk lidelse, bliver simpelthen ikke behandlet lige så godt, som en ikke-psykisk syg, der får samme lidelse.
Nu må politikere og sundhedsvæsnet for alvor tage et større ansvar. Der havde lydt et ramaskrig, hvis der var tale om en hvilken som helst anden befolkningsgruppe med så stor og stigende overdødelighed. Men fordi det er psykisk syge, er det åbenbart noget nemmere at leve med.
Det er på tide med en opstramning på samarbejdet mellem psykiatrien, det øvrige sundhedsvæsen og den sociale indsats. Sådan at vi kan forebygge usund livsstil med for mange cigaretter og for meget alkohol. Og sikre at både de fysiske og de psykiske problemer bliver behandlet lige hos alle.
Vi bliver nødt til som samfund at sørge for lighed i sundhedsvæsnet også for de psykisk syge.
 |
Ebbe Henningsen er landsformand i BEDRE PSYKIATRI - landsforeningen for pårørende.
Ebbe er 60 år, gift med Annette og far til to døtre. Han har også 3 børnebørn. Ebbe er tidligere viceskoleinspektør i Horsens. I dag arbejder han fuldtids for at give pårørende til psykisk syge, så stærk en stemme som muligt.
|
 |
Jeg har haft en veninde, som var skizofren. Da hun gik til lægen med mavesmerter, blev det slået hen, da man jo netop godt kan have ondt i maven pga. psykiske problemer. Det skal lige siges at hun ca. 2 år før havde fået fjernet modermærke på ryggen, som viste sig at indeholde kræft.
SvarSletHendes mavesmerter blev lige så stille værre og ca. 5 mdr. senere begyndte hun at styrtbløde ud af tarmen. Det viste sig at hun havde en kræftsvulst på størrelse med en appelsin. Det blev så også konstateret at hun havde en svulst i hjernen. 6 mdr. senere var hun død.
Både hendes familie og jeg er ikke i tvivl om at hun burde være undersøgt, da hun første gang var til læge. Og at grunden til at hun ikke blev det var, at hun var skizofren.
Det er ikke sikkert, at hun kunne være reddet men hun havde ihvertfald haft en større chance. Selv nu så mange år senere kan jeg mærke vreden.
Jeg er selv bipolar og kan også godt mærke modviljen fra systemet mod, at jeg kan fejle noget fysisk. Jeg skal til læge for 2. gang på fredag for at kæmpe for at "få lov til" at få en undersøgelse for en fysisk sygdom. Det kan simpelthen ikke være rimeligt, at det er sådan. Og da man er ekstra sårbar som psykisk syg kan det godt være svært at skulle kæmpe for bare at blive set på som alle andre. Altså som et menneske der godt kan være fysisk syg. Et menneske som ikke bare er en psykisk sygdom.