Ebbe Henningsen er landsformand i BEDRE PSYKIATRI - landsforeningen for pårørende.


Ebbe er 60 år, gift med Annette og far til to døtre. Han har også 3 børnebørn. Ebbe er tidligere viceskoleinspektør i Horsens. I dag arbejder han fuldtids for at give pårørende til psykisk syge, så stærk en stemme som muligt.

I denne blog vil Ebbe kort og kontant blogge om det, han har på hjerte om psykiatrien, psykisk sygdom og ikke mindst pårørendes situation. Ebbe vil - uden filter - komme med konstruktive forslag, kommentere ny viden og komme med kærlige og kritiske spark til dagens psykiatri.

torsdag den 27. januar 2011

Hvorfor er levealderen 10 til 15 år lavere for en stor gruppe mennesker med psykisk sygdom?

Der har i denne vinter været oplyninger fremme om undersøgelser, der viser, at mennesker med psykisk sygdom har langt lavere levealder end den øvrige befolkning. Vi ved, at udover, at en del medicin har store bivirkninger, så har mange også somatiske sygdomme, som aldrig opdages.
Medicinen kan give livsstilssygdomme - diabetes, hjerte- karsygdomme m.m. - som forkorter levealderen.
En del,  der er ramt af psykisk sygdom, oplever ikke at blive taget alvorligt når de rammes af  fysiske sygdomme.
"Ja, ja, det er nok ikke så slemt, det er nok en del af din psykiske sygdom."
Sådan oplever pårørende og deres syge familiemedlem ofte reaktionen fra behandlere, når den syge klager over f.eks. smerter.
Der bør sættes kraftigt ind overfor denne ekstreme skævhed på levealder, i forhold til den øvrige befolkning.
Det har stor betydning, også for den enkeltes livskvalitet.
Både behandlingspsykiatrien, socialpsykiatrien og praktiserende læger opfrodres til at tage det overordentlig alvorligt og sætte fokus på det. Det har ikke sin rimelighed i et moderne samfund!