Her går det godt send flere penge!
Så banalt kan det faktisk opsummeres, hvis man skal beskrive situationen for BEDRE PSYKIATRI og for psykiatrien i Danmark i én sætning.
I 2011 fortsatte BEDRE PSYKIATRI sin positive fremgang på alle områder. Medlemstallet er nu mere end 8.000, og vi er den største medlemsforening inden for psykiatrien. Vi er også den bredest dækkende forening med mere end 52 lokalafdelinger og over 300 frivillige, der året rundt er med til at gøre en forskel for pårørende og sætte pårørendes vilkår på dagsordenen.
På facebook får vi flere og flere venner – jeg tror på, at vi når 10.000 før nytår – og debatten går livligt, hvad end vi diskuterer skizofreni og recovery eller reformer af førtidspensionen. Jeg vil sige tak for en god og spændende debat.
Det går altså godt for vores forening. Jeg ville ønske, jeg kunne være lige så begejstret for udviklingen i psykiatrien.
Den nye regering har indskrevet psykiatrien i sit regeringsgrundlag, bl.a. med et ønske om at ligestille psykiatrien med somatikken. Det er historisk. Det er derimod helt, som det plejer, når det handler om penge – p.t. har regeringen ikke formået at prioritere flere penge til området, som har et efterslæb på 2 mia. kr. om året sammenlignet med resten af sundhedsvæsenet.
Mit håb og mit store ønske for psykiatrien i det nye år er først og fremmest, at regeringen afsætter ressourcer til at udarbejde en national handlingsplan. Gaver er som bekendt bedst, når de kommer fra hjertet. Og hvis man så oveni købet har lavet dem selv, så bliver det næsten ikke bedre.
Jeg håber, at vi fra BEDRE PSYKIATRI kan være med til at give psykiatrien den største gave. En national handlingsplan, som vil sikre ligestilling af psykiatrien og somatikken. Den vil vi være med til at udarbejde, når vi skal sidde med i det udvalg, som regeringen har lovet at nedsætte.
 |
Ebbe Henningsen er landsformand i BEDRE PSYKIATRI - landsforeningen for pårørende.
Ebbe er 60 år, gift med Annette og far til to døtre. Han har også 3 børnebørn. Ebbe er tidligere viceskoleinspektør i Horsens. I dag arbejder han fuldtids for at give pårørende til psykisk syge, så stærk en stemme som muligt.
|
 |
torsdag den 22. december 2011
fredag den 9. december 2011
Skizofreni er ikke en livstidsdom
Skizofreni er den dag i dag omgærdet med mange fordomme, både blandt den almene befolkning og i behandlersystemet. En af de meget udbredte fordomme lyder, at skizofreni er en kronisk sygdom.
En gang syg altid syg.
Den tankegang kommer til udtryk, når Sundhedsstyrelsen udsender nye tal for kronisk sygdom, hvor skizofreni bliver defineret som kronisk. Den bliver bekræftet, når KL bruger samme tal og definition i deres opgørelse over kronikerindsatser i de forskellige kommuner. Og den ligger implicit mange steder i behandlingssystemet.
Kronikertankegangen er i høj grad med til at tage håbet fra folk og fastholde dem i en rolle som syge. Men det er så vigtigt, at vi gør op med den fordom om skizofreni. For skizofreni er ikke en livstidsdom.
En stor del af de mennesker, som får skizofreni, kan blive helt raske. Og resten vil kunne blive i stand til at leve et stort set ”normalt” liv. Måske vil der være perioder, hvor sygdommen bryder ud igen. Dér handler det selvfølgelig om at lære at leve så godt som muligt med sin sygdom.
I sidste måned var jeg til møde i følgegruppen bag Landsindsatsen om skizofreni. Vi er ved at udarbejde en liste over indsatsområder, der skal forbedre vilkårene for mennesker med skizofreni.
Et af de øverste punkter blev at sætte fokus på, at det er muligt at komme sig fra skizofreni. Det er ikke en livstidsdom. Derfor er det samfundets opgave at støtte recoveryprocessen for hver enkelt, som har fået skizofreni. Der skal laves en sammenhængende national rehabiliteringsindsats, så endnu flere kan blive raske eller få et liv, hvor sygdommen fylder et minimum.
Et andet punkt var faktisk netop at lave et opgør med fordomme i befolkningen og hos professionelle. Lad os starte med at gøre om med kroniker-fordommen. Så mennesker, som får skizofreni, kan bevare håbet om at få et godt liv uden sygdom.
En gang syg altid syg.
Den tankegang kommer til udtryk, når Sundhedsstyrelsen udsender nye tal for kronisk sygdom, hvor skizofreni bliver defineret som kronisk. Den bliver bekræftet, når KL bruger samme tal og definition i deres opgørelse over kronikerindsatser i de forskellige kommuner. Og den ligger implicit mange steder i behandlingssystemet.
Kronikertankegangen er i høj grad med til at tage håbet fra folk og fastholde dem i en rolle som syge. Men det er så vigtigt, at vi gør op med den fordom om skizofreni. For skizofreni er ikke en livstidsdom.
En stor del af de mennesker, som får skizofreni, kan blive helt raske. Og resten vil kunne blive i stand til at leve et stort set ”normalt” liv. Måske vil der være perioder, hvor sygdommen bryder ud igen. Dér handler det selvfølgelig om at lære at leve så godt som muligt med sin sygdom.
I sidste måned var jeg til møde i følgegruppen bag Landsindsatsen om skizofreni. Vi er ved at udarbejde en liste over indsatsområder, der skal forbedre vilkårene for mennesker med skizofreni.
Et af de øverste punkter blev at sætte fokus på, at det er muligt at komme sig fra skizofreni. Det er ikke en livstidsdom. Derfor er det samfundets opgave at støtte recoveryprocessen for hver enkelt, som har fået skizofreni. Der skal laves en sammenhængende national rehabiliteringsindsats, så endnu flere kan blive raske eller få et liv, hvor sygdommen fylder et minimum.
Et andet punkt var faktisk netop at lave et opgør med fordomme i befolkningen og hos professionelle. Lad os starte med at gøre om med kroniker-fordommen. Så mennesker, som får skizofreni, kan bevare håbet om at få et godt liv uden sygdom.
fredag den 25. november 2011
Tak for en god debat på facebook under imagekonferencen
Jeg vil sige tak for en rigtig god debat på facebook under gårsdagens imagekonferencen.
Vi prøvede som noget nyt at rapportere live fra årets imagekonference, og jeg må sige, at jeg synes, det var en stor succes.
På imagekonferencen og her på facebook fik vi debateret psykisk sygdom fra et utal af vinkler:
Vi prøvede som noget nyt at rapportere live fra årets imagekonference, og jeg må sige, at jeg synes, det var en stor succes.
På imagekonferencen og her på facebook fik vi debateret psykisk sygdom fra et utal af vinkler:
- Danskernes syn på psykiatrien
- Årsagerne til psykiatriens dårlige rygte
- Psykisk sygdom som helbredeligt eller kronisk
- Recovery-tankegangen
- Stigmatisering og pressens omtale af psykisk syge
- Ventelister for børn og unge
onsdag den 16. november 2011
Slut med lappeløsninger – indfør national handlingsplan
Igennem de sidste 10 år har psykiatrien i katastrofal grad manglet en overordnet planlægning. Det har givet en psykiatri præget af manglende sammenhæng i behandlingstilbuddene, dramatiske fald i antal sengepladser, for tidlig udskrivning, stigende antal svingdørspatienter, mangel på psykiatere, måned lange ventelister for børn og unge, flere især helt unge psykisk syge på førtidspension, tidlig død blandt psykisk syge og manglende anerkendelse og inddragelse af pårørende.
I samme periode er flere gode projekter startet op, har vist gode resultater og er lukket ned igen.
BEDRE PSYKIATRI har taget del i en række vellykkede projekter, som er startet op som forsøg, men er lukket ned igen, fordi de netop var forsøgsprojekter.
Det nationale gennembrudsprojekt om tvang i psykiatrien, som kørte 1 år fra 2004-2005 viste, at man med få initiativer som større åbenhed og mere dialog kan mindske og forbedre brugen af tvang betydeligt. 27 psykiatriske afsnit deltog i projektet, de afdelinger, som havde de bedste resultater, formåede at mindske brugen af tvang med 50 %.
I samme periode er brugen af tvang i psykiatrien generelt steget og er fortsat stigende.
Projekt Pårørende i Psykiatrien, som Danske Regioner satte i gang i 2008, havde til formål at forbedre de pårørendes tilfredshed med psykiatrien. Projektet kørte i 15 måneder i 18 teams og skabte markante forbedringer i de pårørendes tilfredshed. På sengeafsnittene steg de pårørendes tilfredshed med 64 procent.
Nu er projektet afsluttet og de gode erfaringer, er ikke videreført til resten af psykiatrien.
De to eksempler er et godt billede på, hvordan psykiatrien har kørt i en årrække. Lappeløsninger, løbende brandslukning og manglende sammenhæng og overordnet planlægning har præget et af Danmarks største sygdomsområder.
Imens er ventelisterne for børn og unge eksploderet, flere og flere psykisk syge har fået skåret i deres kontanthjælp eller er endt på førtidspension, og de pårørende er blevet stadigt mere utilfredse.
Psykiatrien har brug for en national handlingsplan i stil med kræftplanen. Den skal skabe det overordnede og vedvarende løft, som både psykisk syge, pårørende og fagfolk så længe har efterspurgt. Det er på tide at finde ud af, hvilke tiltag der virker og brede dem ud til hele psykiatrien. Tiden har længe været løbet fra flere lappeløsninger.
I samme periode er flere gode projekter startet op, har vist gode resultater og er lukket ned igen.
BEDRE PSYKIATRI har taget del i en række vellykkede projekter, som er startet op som forsøg, men er lukket ned igen, fordi de netop var forsøgsprojekter.
Det nationale gennembrudsprojekt om tvang i psykiatrien, som kørte 1 år fra 2004-2005 viste, at man med få initiativer som større åbenhed og mere dialog kan mindske og forbedre brugen af tvang betydeligt. 27 psykiatriske afsnit deltog i projektet, de afdelinger, som havde de bedste resultater, formåede at mindske brugen af tvang med 50 %.
I samme periode er brugen af tvang i psykiatrien generelt steget og er fortsat stigende.
Projekt Pårørende i Psykiatrien, som Danske Regioner satte i gang i 2008, havde til formål at forbedre de pårørendes tilfredshed med psykiatrien. Projektet kørte i 15 måneder i 18 teams og skabte markante forbedringer i de pårørendes tilfredshed. På sengeafsnittene steg de pårørendes tilfredshed med 64 procent.
Nu er projektet afsluttet og de gode erfaringer, er ikke videreført til resten af psykiatrien.
De to eksempler er et godt billede på, hvordan psykiatrien har kørt i en årrække. Lappeløsninger, løbende brandslukning og manglende sammenhæng og overordnet planlægning har præget et af Danmarks største sygdomsområder.
Imens er ventelisterne for børn og unge eksploderet, flere og flere psykisk syge har fået skåret i deres kontanthjælp eller er endt på førtidspension, og de pårørende er blevet stadigt mere utilfredse.
Psykiatrien har brug for en national handlingsplan i stil med kræftplanen. Den skal skabe det overordnede og vedvarende løft, som både psykisk syge, pårørende og fagfolk så længe har efterspurgt. Det er på tide at finde ud af, hvilke tiltag der virker og brede dem ud til hele psykiatrien. Tiden har længe været løbet fra flere lappeløsninger.
fredag den 11. november 2011
Ligestilling kræver økonomisk ligestilling – også når vi taler om psykiatrien
Første punkt på BEDRE PSYKIATRIs opskrift på en ligestilling af behandlingen af psykiske og fysiske sygdomme hedder 2 milliarder på finansloven.
Efter et årti hvor politikerne konsekvent har underprioriteret psykiatrien i forhold til behandlingen af fysiske sygdomme, er der skabt et økonomisk efterslæb på op mod to milliarder kroner.
Derfor er vi i en situation, hvor du er garanteret øjeblikkelig behandling og genoptræning, hvis din ryg bliver smadret i en trafikulykke. Hvis du efter ulykken bliver angst for at gå ud på gaden og ender med at isolere dig derhjemme, kan du blive parkeret på en venteliste i månedsvis.
I årevis har det været sådan, at hver gang behandlingen af fysiske sygdomme har fået 1 krone ekstra fra politikerne, er der kun gået 25 øre til psykiatrien.
Og som sagt kan der ikke skabes en ligestilling af behandlingen, uden at der er økonomisk ligestilling.
Derfor er det også ekstra spændende, hvad politikerne når frem til gennem dette års finanslovsforhandlinger. Det er svært at gennemskue, hvor mange penge man vil tilføre psykiatrien, om der er tale om nye penge, eller som lægeforeningen mener ”gammel vin på nye flasker”.
BEDRE PSYKIATRI arbejder på at påvirke politikerne, så de sørger for at sikre så mange penge som muligt til psykiatrien – også i disse krisetider. Og en ting er helt sikker, pengene vil være godt givet ud og komme tifold tilbage, hvis behandlingen, opfølgningen og inddragelsen af de pårørende får et markant løft.
Efter et årti hvor politikerne konsekvent har underprioriteret psykiatrien i forhold til behandlingen af fysiske sygdomme, er der skabt et økonomisk efterslæb på op mod to milliarder kroner.
Derfor er vi i en situation, hvor du er garanteret øjeblikkelig behandling og genoptræning, hvis din ryg bliver smadret i en trafikulykke. Hvis du efter ulykken bliver angst for at gå ud på gaden og ender med at isolere dig derhjemme, kan du blive parkeret på en venteliste i månedsvis.
I årevis har det været sådan, at hver gang behandlingen af fysiske sygdomme har fået 1 krone ekstra fra politikerne, er der kun gået 25 øre til psykiatrien.
Og som sagt kan der ikke skabes en ligestilling af behandlingen, uden at der er økonomisk ligestilling.
Derfor er det også ekstra spændende, hvad politikerne når frem til gennem dette års finanslovsforhandlinger. Det er svært at gennemskue, hvor mange penge man vil tilføre psykiatrien, om der er tale om nye penge, eller som lægeforeningen mener ”gammel vin på nye flasker”.
BEDRE PSYKIATRI arbejder på at påvirke politikerne, så de sørger for at sikre så mange penge som muligt til psykiatrien – også i disse krisetider. Og en ting er helt sikker, pengene vil være godt givet ud og komme tifold tilbage, hvis behandlingen, opfølgningen og inddragelsen af de pårørende får et markant løft.
torsdag den 3. november 2011
BEDRE PSYKIATRI sætter fokus på ligestilling af psykiatrien
Endnu en gang ser psykiatrien ud til at sidde tilbage som den store taber i en finanslov. Regeringen havde lovet en ligestilling af behandlingen psykiske og fysiske sygdomme, men i oplægget til finansloven er der kun afsat få midler, og de kommer som sædvanligt fra satspuljen.
En ting er helt sikker: Der kan ikke være tale om en ligestilling af behandlingen uden en økonomisk ligestilling. Og en økonomisk ligestilling kræver, at psykiatrien frem over bliver finansieret fuldstændigt via finansloven.
Jeg havde faktisk troet, at regeringen ville gøre noget seriøst for at løfte psykiatrien. Sundhedsministeren har gang på gang været ude og love et opgør med ventelisterne for børn og unge. Nu kan vi konstatere, at børn og unge slet ikke er nævnt i finansloven. Pengene skal fortsat komme fra satspuljen, og der er afsat langt mindre end de 2 milliarder, der er brug for, hvis psykiatrien skal op på niveau med somatikken.
BEDRE PSYKIATRI har opstillet fem bud på, hvad der skal til for at skabe en ligestilling mellem psykiatrien og somatikken. Første punkt er To mia. på finansloven nu – ikke en gang i fremtiden. Det mener vi stadig, også selv om regeringen tilsyneladende ikke er enig.
I den kommende periode vil vi sætte fokus på vores fem punkter både her på facebook og på vores hjemmeside. Jeg håber, at I vil være med til at debattere de fem punkter på facebook og gerne komme med flere bud på, hvad der skal til for at ligestille psykiatrien og somatikken.
En ting er helt sikker: Der kan ikke være tale om en ligestilling af behandlingen uden en økonomisk ligestilling. Og en økonomisk ligestilling kræver, at psykiatrien frem over bliver finansieret fuldstændigt via finansloven.
Jeg havde faktisk troet, at regeringen ville gøre noget seriøst for at løfte psykiatrien. Sundhedsministeren har gang på gang været ude og love et opgør med ventelisterne for børn og unge. Nu kan vi konstatere, at børn og unge slet ikke er nævnt i finansloven. Pengene skal fortsat komme fra satspuljen, og der er afsat langt mindre end de 2 milliarder, der er brug for, hvis psykiatrien skal op på niveau med somatikken.
BEDRE PSYKIATRI har opstillet fem bud på, hvad der skal til for at skabe en ligestilling mellem psykiatrien og somatikken. Første punkt er To mia. på finansloven nu – ikke en gang i fremtiden. Det mener vi stadig, også selv om regeringen tilsyneladende ikke er enig.
I den kommende periode vil vi sætte fokus på vores fem punkter både her på facebook og på vores hjemmeside. Jeg håber, at I vil være med til at debattere de fem punkter på facebook og gerne komme med flere bud på, hvad der skal til for at ligestille psykiatrien og somatikken.
torsdag den 27. oktober 2011
Afskaffelse af førtidspension: Indfør økonomisk støtteordning til unge psykisk syge
Unge under 35 år skal som udgangspunkt ikke kunne få førtidspension. Så kontant var udmeldingen fra beskæftigelsesminister, Mette Frederiksen, i Politiken i går. I udgangspunktet er jeg faktisk enig med beskæftigelsesministeren. Men det kræver, at førtidspensionen erstattes af en anden type støtte, hvor psykiatrien inddrages, og hvor der er fokus på udvikling og helbredelse.
Tal fra Ankestyrelsen viser, at næsten 80 procent af de 15-29 årige, der fik førtidspension i 2010, fik det pga. af psykisk sygdom. Men førtidspension har aldrig været tiltænkt psykisk syge.
Vi ved i dag, at rigtig mange med psykiske sygdomme faktisk kan blive helbredt helt eller delvist også fra de helt tunge lidelser som skizofreni. Derfor er det ærgerligt, at man som samfund parkerer disse unge mennesker på førtidspension.
I går eftermiddag interviewede P3 en kvinde på 29 år, som er førtidspensioneret pga. psykisk sygdom. En ung velformuleret kvinde, som egentlig rigtig gerne vil arbejde. Ingen kan se på hende, at hun er syg, og når hun starter i et arbejde, er hun altid den søde, smilende og overskudsagtige kollega. Men efter et par måneder får hun en dyb depression og må bruge et halvt år i sengen. Det er sket for hende flere gange, inden hun fik sin førtidspension.
Det er klart, at et ungt menneske som hende ikke bare skal sparkes i gang med en uddannelse. Hun har behov for en økonomisk støtteordning, som hun kan leve for. Og samtidig mulighed for at arbejde under vilkår, der tager hensyn til hendes særlige situation.
Jeg mener, at man bør indføre en støtteordning målrettet mennesker med psykisk sygdom. Støtten skal give ro til, at psykisk syge kan få den behandling, de har brug for og med tiden vende helt eller delvist tilbage til arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at ordningen er meget fleksibel, så det er muligt i perioder at stå helt uden for arbejdsmarkedet, hvis situationen kræver det.
Tal fra Ankestyrelsen viser, at næsten 80 procent af de 15-29 årige, der fik førtidspension i 2010, fik det pga. af psykisk sygdom. Men førtidspension har aldrig været tiltænkt psykisk syge.
Vi ved i dag, at rigtig mange med psykiske sygdomme faktisk kan blive helbredt helt eller delvist også fra de helt tunge lidelser som skizofreni. Derfor er det ærgerligt, at man som samfund parkerer disse unge mennesker på førtidspension.
I går eftermiddag interviewede P3 en kvinde på 29 år, som er førtidspensioneret pga. psykisk sygdom. En ung velformuleret kvinde, som egentlig rigtig gerne vil arbejde. Ingen kan se på hende, at hun er syg, og når hun starter i et arbejde, er hun altid den søde, smilende og overskudsagtige kollega. Men efter et par måneder får hun en dyb depression og må bruge et halvt år i sengen. Det er sket for hende flere gange, inden hun fik sin førtidspension.
Det er klart, at et ungt menneske som hende ikke bare skal sparkes i gang med en uddannelse. Hun har behov for en økonomisk støtteordning, som hun kan leve for. Og samtidig mulighed for at arbejde under vilkår, der tager hensyn til hendes særlige situation.
Jeg mener, at man bør indføre en støtteordning målrettet mennesker med psykisk sygdom. Støtten skal give ro til, at psykisk syge kan få den behandling, de har brug for og med tiden vende helt eller delvist tilbage til arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at ordningen er meget fleksibel, så det er muligt i perioder at stå helt uden for arbejdsmarkedet, hvis situationen kræver det.
Abonner på:
Opslag (Atom)