Skizofreni er ikke en livstidsdom

Skizofreni er den dag i dag omgærdet med mange fordomme, både blandt den almene befolkning og i behandlersystemet. En af de meget udbredte fordomme lyder, at skizofreni er en kronisk sygdom.
En gang syg altid syg.

Den tankegang kommer til udtryk, når Sundhedsstyrelsen udsender nye tal for kronisk sygdom, hvor skizofreni bliver defineret som kronisk. Den bliver bekræftet, når KL bruger samme tal og definition i deres opgørelse over kronikerindsatser i de forskellige kommuner. Og den ligger implicit mange steder i behandlingssystemet.

Kronikertankegangen er i høj grad med til at tage håbet fra folk og fastholde dem i en rolle som syge. Men det er så vigtigt, at vi gør op med den fordom om skizofreni. For skizofreni er ikke en livstidsdom.

En stor del af de mennesker, som får skizofreni, kan blive helt raske. Og resten vil kunne blive i stand til at leve et stort set ”normalt” liv. Måske vil der være perioder, hvor sygdommen bryder ud igen. Dér handler det selvfølgelig om at lære at leve så godt som muligt med sin sygdom.

I sidste måned var jeg til møde i følgegruppen bag Landsindsatsen om skizofreni. Vi er ved at udarbejde en liste over indsatsområder, der skal forbedre vilkårene for mennesker med skizofreni.
Et af de øverste punkter blev at sætte fokus på, at det er muligt at komme sig fra skizofreni. Det er ikke en livstidsdom. Derfor er det samfundets opgave at støtte recoveryprocessen for hver enkelt, som har fået skizofreni. Der skal laves en sammenhængende national rehabiliteringsindsats, så endnu flere kan blive raske eller få et liv, hvor sygdommen fylder et minimum.

Et andet punkt var faktisk netop at lave et opgør med fordomme i befolkningen og hos professionelle. Lad os starte med at gøre om med kroniker-fordommen. Så mennesker, som får skizofreni, kan bevare håbet om at få et godt liv uden sygdom.