Hvis en otteårig pige får konstateret leukæmi, står det danske velfærdssamfund parat med øjeblikkelig og professionel behandling, mens hendes otteårige tvillingesøster, der lider af tvangstanker, bliver parkeret på en alenlang venteliste med det sikre resultat, at hun bliver mere og mere syg. Det er virkeligheden i dagens Danmark. Helt upåagtet, at man 1. januar 2009 indførte en behandlingsgaranti på to måneder for børn og unge, kan man konstatere, at mere end en tredjedel af de ca. 3.000 børn og unge, der står på venteliste, har ventet mere end to måneder.
I sig selv er det tidens største sundhedspolitiske skandale, at man på den ene side kan indføre en behandlingsgaranti og på den anden side ikke sikre, at den er det papir værd, den er skrevet på. Jeg er ked af at sige det, men det ville være helt, helt utænkeligt, hvis det handlede om kræft eller hjerter. Det siger meget mere end mange ord om den manglende prioritering af psykiatrien, og det er udtryk for en mangeårig prioritering af fysiske sygdomme frem for psykiske fra politikernes side.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar