Ebbe Henningsen er landsformand i BEDRE PSYKIATRI - landsforeningen for pårørende.


Ebbe er 60 år, gift med Annette og far til to døtre. Han har også 3 børnebørn. Ebbe er tidligere viceskoleinspektør i Horsens. I dag arbejder han fuldtids for at give pårørende til psykisk syge, så stærk en stemme som muligt.

I denne blog vil Ebbe kort og kontant blogge om det, han har på hjerte om psykiatrien, psykisk sygdom og ikke mindst pårørendes situation. Ebbe vil - uden filter - komme med konstruktive forslag, kommentere ny viden og komme med kærlige og kritiske spark til dagens psykiatri.

fredag den 2. september 2011

Snydt for 15 - 20 år

Et af emnerne i denne valgkamp kunne passende være levealder.
Hvorfor finder vi os i, at menesker med de sværeste psykiske lidelser skal leve 15 - 20 år kortere end den øvrige del af den danske befolkning?
Utroligt at medicin med store alvorlige bivirkninger stadig findes. Fysiske lidelser overses bl.a. fordi lægerne ikke tror på den psykiske syge patient.
Gad vide hvordan politikerne ville reagere, hvis det samme var tilfældet for den øvrige del af befolkningen?

2 kommentarer:

  1. Åhja, der kan jeg tale med. Jeg lider af Borderline, er 37 år gammel og førtidspensionist.

    Jeg har ved flere lejligheder klaget over åndenød. Men det blev altid tilskrevet min angst.

    Indtil jeg insisterede på en lungefunktionsundersøgelse. Den viste, at jeg har 37% af min lungefunktion tilbage! Det havde jo været meget rart, at det var blevet opdaget for år tilbage, istedet for, at jeg var blot blev givet astmamedicin, men uden videre undersøgelser.

    Mvh. June

    SvarSlet
  2. Tidligere sundhedsminister Arne Rolighed (S) og tidligere formand for Amtsrådsforeningen Kresten Philipsen (V) krævede ellers tilbage i år 2001 , at det blev indført forsøg med medicinfri behandling. Men nu ca. 10.år senere er der ikke sket noget som helst. Det er chokerende. For der var jo stor opbakning til det fra flere sider, endda fra regeringen. Så det er simpelthen ikke godt nok. I Social pædagogen Nr. 10/2006 har Raben Rosenberg udtalt sig Følgende" Vi er ikke interesserede i medicinfrie afdelinger . Derfor har vi intet gjort for at fremme den”
    Jeg mener at vi må have en debat i gang. Vi kan ikke have den holdning i det danske samfund. Det går imod tanken, at behandlingen skulle have så få ulemper som muligt og det ”at komme sig” er forsvundet i systemet?
    Vi ved hvor meget det betyder for folk at få indflydelse og det at give ansvar til brugerne, men aktørerne på den anden side er åbenbart ikke blevet hørt og det syntes jeg er problematisk.
    Mvh.
    Lene Erck

    SvarSlet